Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

torsdag den 2. maj 2013

Så skal vi til det igen.

Jeg havde ellers svoret, at jeg ikke igen skulle farte tværs over landet for at passe et job. Men, det ser det så alligevel ud til jeg skal...
Allerede fra på mandag skal mine unger vende sig til en mor der smutter med bilen kl 6.40 (senest), og som er så sent hjemme, at far må hente Vilma i dagplejen.
Jeg er helt sikker på det nok skal blive godt, jeg skal bare lige vende mig til tanken!

tirsdag den 19. marts 2013

Billige point på morkontoen

I dag, som de aller fleste andre dage, har der været legekammerater med hjem. Der er mange områder hvor vi, både økonomisk og ideologisk, er langt fra de familier hvis børn ellers kommer her. Jeg er helt sikker på, at vores børn er dybt missundelige på de børn der på deres eget værelse har deres egen bærbar og eget tv, og som går til 3-4 forskellige fritidsaktiviteter og som får sprit nyt tøj flere gange om måneden.

Når så det er aller mest træls, så hiver jeg lige hyggekortet på bordet. Her hos os, er der nemlig (næsten) altid tid til at sidde og hygge ved køkkenbordet. Eftermiddagen te ved tre-tiden alle hverdage, næsten altid med en form for hjemmebag. Se det tar' kegler!
Idag stod den på knækbrød og hindbærsnitter, så hele huset duftede. Og ikke et ord om hvor grimme snitterne ser ud!
(Opskriften er den fra Krudtugler og Kanelsnegle)



torsdag den 10. januar 2013

Så sov da for s****

I dag er lille vilde Vilma 13 måneder.
Hun har aldrig været en der sover særlig meget i løbet af dagen. Da hun var lille hed det gerne 3x20 minutter fordelt over en hel dag. Efter hun er startet i dagpleje tager hun måske et par timer i barnevognen (på en god dag, det er), sjældne gange har hun sovet længere - så bliver man lidt bekymret....

Ind imellem synes jeg ikke jeg laver andet end at forsøge at få hende til at sove. Selvom hun går tidligt omkuld om aftenen (mellem 18.30-19), vågner hun alligevel op en del gange indtil jeg går i seng nogle timer senere. Tit skal hun lige have en lille tår bryst, andre gange kan hun nøjes med sutten og at blive nusset lidt, men det skal være af mig. Prøver Thomas at gå ind til hende om aftenen stikker hun i et hyl af den anden verden.

Hun er nu (også) super lækker når hun sover:0)

onsdag den 9. januar 2013

Mod lysere tider

Jeg trænger til lys og varmere tider. - selvom de seneste dage har været lune, er der dog stadig et stykke vej til bare tæer i skovbunden og strikketøj i krogen ved terrassedøren.
Regnen får grusvejen udenfor min dør til at skylle væk, og vejrudsigten med udsigt til sne og vinter igen, sender mit spirende gode humør samme vej.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at mange flere end jeg lige regner med, jævnligt kikker forbi her. Tæt-på fremmede mennesker efterlyser opdateringer. Jeg har jo flere gange lovet at NU sker det, men så bliver RL lidt for spændende, og bloggen får igen lov at ligge i mange uger, så denne gang vil jeg love at jeg helt sikkert vil overveje at opdatere oftere.

Billedet er fra kl 9 i morges, af Kærvej i regnvejr.

fredag den 13. juli 2012

Siden sidst

Det er noget med at tiden flyver når man har det sjovt... -Vi har det sjovt, dejligt, nært.. og til tider også en anelse travlt..


tirsdag den 20. december 2011

Vilma er landet

Den 10.12.11 blev jeg mor til lille Vilma.
En lille bestemt dame, der nok skal sige til hvis noget ikke er som hun vil have det. Med andre ord, er hun stille og rolig så længe hun er i mors favn og helst med et bryst i munden, kommer hun længere væk... Not so much...


mandag den 21. november 2011

Kæft hvor ser her ud!

En enkelt gang spurgte jeg pigerne i eftermiddags, om ikke det snart var ved at være på tide at de fik rydtet op på deres værelse, og vupti var de igang...
Efter et par minutter kom Luna ned efter en sæk til affald -det tegnede jo godt. Lidt efter kom Sif og spurgte hvor de kunne stille alt det de mente de var vokset fra.
Jeg var sikkert dybt optaget af wordfeud på telefonen eller igang med en ammerådgivning eller noget andet der gjorde jeg ikke lige havde hjernen slået til, da jeg svarede de bare kunne stille det i stuen, så skulle jeg nok se på det....

Nu er der ro i hytten, de mindste sover, pigerne fniser på værelset lidt endnu, og Janus har lige 10 minutter inden computeren skal slukkes. OG MIT HJEM LIGNER TOYsRUS EFTER ET JORDSKÆLV!!!!
Brage har haft en fest med alt det legetøj han slet ikke vidste vi havde - og fået spredt det godt og grundigt ud i hele underetagen.
Pigerne har fået et fint værelse, hvor man nu tydeligt kan se at det et ikke længere er et par småpiger der bor der.
Og selvom Bror egentlig blev bedt om at gå i seng lige efter aftensmaden, kunne jeg da se da brage skulle puttes, at han vist også har hamstret lidt bamser mm til dårlige tider;0)

lørdag den 8. oktober 2011

Stakkels Brage

Stakkels Brage er syg. Host og snot har sat sig på ørene, så det er begrænset hvor meget vi har sovet i nat.
Heldigvis er der ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget - det er fx ikke hver dag man må sidde med dynen i sofaen og spise is...

mandag den 3. oktober 2011

Rasleæg

I dag var første dag i to år, med rigtig hjemmepasning idet Brage jo havde sidste dag i børnehaven i fredags...
Den sidste måned har han godtnok været mere hjemme end i børnehaven, så overgangen er ikke så voldsom...

Jeg havde noget forberedelse til min julegavepengetjans der starter i morgen, og der kunne Brage godt være med, selvom resultatet blev lidt tøsset...

Vi laver rasleæg:0)
Vandballoner fyldes med linser, avispapir og tapetklister glattes ud over, og til sidst dækkes det med farvet glittet papir - fx reklamer. Desværre (med sådan et projekt på bordet), har vi et fint "nej tak til reklamer" på postkassen, så jeg måtte lige finde noget indpakningspapir der kunne klare opgaven.

Så håber jeg bare de er tørre i morgen middag, når jeg skal bruge dem til demonstration...

mandag den 13. juni 2011

Der findes ikke dårligt vejr

Ind imellem står aftensmaden på bålmad. Heldigvis er vi hardcore friluftsmennesker, så vi lader os ikke stoppe af lidt regn...



lørdag den 30. april 2011

Hvad Bror gør....

Mine børn bliver så store...
I langt tid har vi med jævne mellemrum skulle mærke på Brors to rokketænder, og fordi Bror er lidt af en gud i lillebror- Brages øjne, har vi jo også skulle mærke på Brages "lege"-rokketænder.
I aftes, lige efter Disney Sjov, skette det fantastiske så... Bror tabte sin første tand! Så er man stor, og hverken kan eller skal man da sove før sent....

-Og når Bror skal have taget billede af manglende tand, ja så skal Brage jo selvfølgelig også;O)
Vi satser dog på der går et par år inden Brage taber tænder....

onsdag den 30. marts 2011

Rulle-marie

Der er mange måde man kan starte sin weekend på. En måde der ikke er anbefalelsesværdig er, at mobilen ringer i samme sekundt man træder ind på lærerværelset efter sidste time, og beskeden lyder at Luna ligger hjemme med et brækket ben, og der er blod alle vegne!
-Der er godtnok langt hjem fra Spentrup oven på sådan en besked...

Benet var brækket, der var en del blod, ikke hjemme men på naboens havetrampolin...
Luna fik en tur i ambulancen, blev opereret natten til lørdag, brudet skulle samles med flere søm og skruer, og så hedder det eller rullestol i minimum 4 uger!!!

 Øv øv øv kan man sige, men heldigvis kan Luna stadig filme til fotografen;O)

torsdag den 24. marts 2011

Nye udsigter

Efter jeg de sidste 8 måneder har kikket på østjysk morænelandskaber, skal jeg meget snart til at kikke på de vestjyske flade hedesletter

Det skal nok blive godt... håber jeg.

Hvor er det nu jeg har gemt mine penge

Jeg har lige læst mit horoskop i ugeavisen, og deri står at "de penge jeg i længere tid har sparet op, får jeg brug for i nær fremtid".
Jo tak, det skal jeg lige love for... Møgbilen faldt åbentbart fra hianden da den i morges kom på liften hos mekanikeren, og det ser ud til at både Thomas og jeg må ud og sælge en nyre for at kunne betale reperationerne. Øv! -Så var det jo jeg tænkte, at hvis jeg nu bare kunne huske hvor jeg havde lagt alle de penge jeg har sparet op, ville vi være ude over det problem. for "Deres Stjerner" lyver vel ikke??

mandag den 21. marts 2011

MØGBIL!!!

Jeg havde faktisk set frem til en (næsten) fridag. -Næsten fordi jeg lige skulle svinge omkring Blicherskolen som 2. lærer i et par fysiktimer, men fra 9.20... -FRI I FORÅRSVEJRET...

Isteddet for at bruge dagen i fx dejligt selskab med strikketøjet og en kop te, eller sammen med ungerne i haven, bålmad måske, valgte min bil isteddet at jeg skulle bruge min dag på et værksted i Viborg. For blot at kunne konstatere, at jeg ikke har penge nok på kontoen til at få lavet det skrammel der brøler af mig...
-og dagen startede ellers så godt.. Tror bare jeg sætter mig i sofaen og venter på at min rige onkel fra Amerika dukker op med en stor fed check.

fredag den 18. marts 2011

Morskab fra morgenen

Jeg er så træt! Jeg sad tilæ meget sent og rettede matematikafleveringer, og så besluttede yngsten at dagen skulle begynde længe inden vækkeuret ringede...
Det bliver en laaang dag...

På motorvejen kørte jeg bag denne lastbil

Hvis jeg kl 7.30 om morgenen allerede fniser over en "diller-trans", er jeg helt sikker på jeg nok skal falde godt i hak med de 3 9. klasser jeg skal underholde i dag....

fredag den 11. marts 2011

Nye veje

Om ikke ret langt tid er det slut med at drøne frem og tilbage på de østjyske veje. Fra 1. april bliver det her skiftet ud med det her.
Der er stadig langt at køre -dog knap 40 km kortere hver dag! Jeg skal stadig tidligt ud af døren om morgenen -dog ikke helt så tidligt som nu, og jeg forventer meget kortere bilkøer i vestjylland end omkring Randers. Til gengæld har jeg nu udsigt til at kunne holde sommerferie med god samvittighed, og uden at skulle melde mig ledig først...

Indrømmet; det er med sort sort samvittighed jeg rejser fra mine (mange) eksamenshold, et øjeblik inden de skal til eksamen. Jeg kommer helt sikkert til at savne både børn og kolleger i Spentrup, og hold op hvor jeg kommer til at savne at undervise i fysik (tænk at jeg nogensinde skulle komme til at indrømme det), men samtidig bliver det dejligt at kunne trække vejret lidt mere frit og måske knap så meget forberedelse?

Jeg glæder mig!

torsdag den 20. januar 2011

Bleg med fattet

I en hel uge har vi været plaget af influenza her på matriklen.
Hele ugen har jeg hørt på, hvor forfærdenligt de har haft det, bedstemor måtte endda hentes op fra Kolding til at passe de syge...
Nu lysner det heldigvis for dem, og planen er imorgen skal alle afsted igen. -Altså undtagen mig, for nu har mor lagt sig med feber, svimmelhed, ømme muskler og hvad der ellers hører med. Men jeg piver ikke, jeg er bleg men fattet...

tirsdag den 30. november 2010

Kong Vinter

Som denne blog bære stor præg af, så kører jeg jo hver dag 70 km på arbejde og 70 km hjem igen. Nogle dage er klart bedre end andre. I går var der fx rigtig langt hjem. Der var snestorm, ungerne blev sendt hjem fra skole ca 20 minutter efter jeg var ankommet, og himmel og jord stod i et pga den meget kraftige vind der på ingen tid flyttede de store snemængder der faldt ned fra himlen i weekenden, rundt.



At jeg så ovenikøbet kører med en vinduesvisker der ikke altid virker, hjælper så heller ikke på udsynet;O)

I dag var vinden så løjet af, og vejret var FLOT! Klar frost, -5 grader, og sol fra en blå himmel. I nattens mulm og mørke har plove og gravemaskiner fået gravet Spentrup og omegn frem, og de imponerende snedriver står klar til igen at blive spredt ud over landskabet senere på ugen hvor der igen er lovet blæsevejr.




mandag den 18. oktober 2010

Nu er jeg jo vant til det...



Den her udsigt slipper jeg nok ikke for foreløbig!
Jeg har nemlig fået forlænget mit vikariat, så helt frem til sommerferien 2011 skal jeg hver dag køre hertil for at der går penge ind på kontoen. Det er måske slet ikke så ringe endda...