torsdag den 27. januar 2011

Det lysner

Det er koldt. Det er mørkt. Det er vinter.
Men prøv alligevel at se hvordan horisonten så ud i morges da jeg nærmede mig Spentrup kl 7.20

Jeg er sikker på det er foråret der snart er på vej.

Nyd dagen!

fredag den 21. januar 2011

ØV!!!

Jeg har brugt det meste af dagen på sofaen, med både te og strikketøjet inden for rækkevide. Indimellem har jeg dog været så svimmel, at bare det at sidde lige så stille var hårdt.


Det der bestemt har været med til at holde modet oppe, har været at det var uglerne jeg strikkede på. Her for et øjeblik siden lukkede jeg så den sidste maske af, og tilbage er så bare at hæfte ender og sy sammen under ærmerne.
Jeg har naturligvis lige haft den på, og spejlet mig i det store stuevindue... Og jeg er faktisk ikke begejstret for det jeg ser. Jeg har med vilje strikket det lidt længere end den er tiltænkt i opskriften, men ind og udtagningerne på ryggen ser bare forkerte ud, og der er ligesom alt for meget trøje lige under hvor uglerne starter....
Jeg håber den ser bedre ud i dagslys, at det hjælper når den bliver færdigmonteret. -Tør jeg mon overhovedet skylle den op, eller skal jeg bare kaste den hen i et hjørne og bruge den som nullermandsopsamler?
Det værste er næsten at jeg måske godt ved hvad problemet er, men fandme om jeg gider trævle den op. Nix! Så heller voldvaske den og lave den om til en taske!!

torsdag den 20. januar 2011

Bleg med fattet

I en hel uge har vi været plaget af influenza her på matriklen.
Hele ugen har jeg hørt på, hvor forfærdenligt de har haft det, bedstemor måtte endda hentes op fra Kolding til at passe de syge...
Nu lysner det heldigvis for dem, og planen er imorgen skal alle afsted igen. -Altså undtagen mig, for nu har mor lagt sig med feber, svimmelhed, ømme muskler og hvad der ellers hører med. Men jeg piver ikke, jeg er bleg men fattet...

fredag den 7. januar 2011

Det var en fredag aften...

Hvad bruger du mon din fredag aften på?

Herhjemme er Thomas i skoven med GPSen, Janus er hos naboen, Sif sover hos en veninde, Luna, Bror og Brage guffer gulerodsstave mens de griner af Disney Sjov, og jeg ved godt hvad jeg burde lave...


Det er helt vildt som vasketøjet hober sig op i løbet af sådan en arbejdsuge. Og når så man ved der liger over dobbelt så meget i kælderen, der endnu ikke har været gennem maskinen... Nej, så trækker uglerne og en kop te lidt mere. Vasketøjet løber jo nok ingen stedder.

tirsdag den 4. januar 2011

Solformørkelse

Her til formiddag var vi så priviligerede i Randers, der pludselig gik hul i skyerne, og vi gennem et svejseglas kunne betragte en meget smuk solformørkelse. -Den fik jeg desværre ikke foreviget på min mobil, men senere på dagen, da jeg kørte hjemad fik jeg taget at af mine mange pendlerbilleder
Møgvejr!!

Alligevel er det da lidt facinerende at tænke på at vejret kan gå fra smukt solskin (og solformørkelse), til absolut gråt snesjask på få timer....

søndag den 2. januar 2011

Lidt strik

Jeg har da forresten fået lavet lidt håndarbejde:

Små hæklede lysestager i rødt bomuld. Her er de sat på små "sennepsglas" fra genbrugsen, men de passer også på Rema 1000 pestoglas



En hæklet "dims" til et syltetøjsglas der nu passer på mine små strikkedimser


Nisserne herhjemme går i hjemmestrik;O)
Strikket i nisserødt Peru fra hjertegarn. 80 masker slåes op, strik rib til det ser rigtigt ud, glatstrik derudaf, indtagning når man husker det...

Og så er jeg endelig gået igang med Owls. Strikket i Naturuld fra Grønhøj, fundet i store bundter til en god pris, og i den smukkeste grønne farve. Det skal nok blive godt... engang...

2011

GODT NYTÅR!!!

Året 2011 må bliver året hvor jeg ihvertfald finder et arbejde der gør alle tilfredse!!

Hvor blev december af?

December måned er ligesom bare fløjet afsted.
Nyt skema på skolen, nu har jeg så lige hele 5 eksamenshold. Jeg skal holde tungen lige i munden, 3 fysik/kemi-hold er det også blevet til, både 7., 8. og 9. klasse.

Jeg brugte rigtig rigtig mange timer i bilen til og fra arbejde, i det værste vintervejr. Et nyt ord blev lært ved at lytte til trafikradioen -"Sort is" -det er det der altid er på den østjyske motorvej og i Langå...

En dag midt i december stod bilen pludselig helt stille, midt i Ans. 2½ time ventede jeg på en meget snaksaglig Falckmand, der kunne køre bilen på værksted, så den kunne få skiftet... hvad det nu var der var gået. Ikke lige den regning man havde forudset skulle komme lige inden jul, men hva´, den ryger i bunken sammen med fartbøden...

December byder jo også på rigtig mange julearrangementer hvor der alle stedder serveres fabriksfremstillede æbleskiver med tilhørende karton-glög, og med 5 børn er der både i skoleklasserne, fodboldafslutningen, julehygge i børnehaven samt i dagplejen og et par voksen-julefrokoster man er så heldig at skulle få passet ind i en kalender (der jo slet ikke er fyldt i forvejen).

Det blev ferie! Familien var så heldig at kunne holde tidligt, mens jeg måtte afsted både mandag og tirsdag inden jul. Jeg kan altså ikke huske jeg startede senere efter sommerferien, men det må jeg jo nok have gjort.
Hytten blev rydtet, og så blev vi ellers invaderet af julegæster!
Den skønne faster "Wuffi" kom og blev helt ind i det nye år, dem fra Ålborg kom og blev et par nætter, tog hjem og kom igen, søsteren fra Kjellerup var også jævnligt forbi. Juleaften var vi hele 23 mennesker i vores lille stue, da alle Thomsenerne også kom forbi. Nytårsaften var det kun "os", så der kunne vi nøjes med 15 tallerkener.
Jeg nyder i den grad at have huset fuld, men, øv hvor er det dog træls når hverdagen banker på som den gør nu. Lige om lidt sidder jeg igen i bilen og drømmer om solskin på næsen og græs mellem tæerne, mens jeg bander over at vinduesviskeren ikke dur ordentligt...