onsdag den 12. december 2012

Vinterstrik

Ja, selvfølgelig har jeg mit strikketøj med når jeg er ude at gå!...

12.12.12 kl 12.12




mandag den 15. oktober 2012

torsdag den 11. oktober 2012

Efterår

Det er blevet efterår. Min barsel lakker mod enden, og om en uge er både Vilma og Brage startet i pasning (eller, det er de jo så ikke, for i næste uge er det efterårsferie, men når den er slut....)
Heldigvis er vejret fantastisk, og vi nyder de sidste dage som hjemmegående.
I dag har vi samlet blade og lidt kastanjer. Der skal laves kranse med flotte bånd.
Brage synes godtnok det er mest for piger, så det er nok mig der gør det meste;0)
Vilma er for en sjælden gangs skyld faldet i søvn i klapvognen - det sker så sjældent, at det naturligvis skal foreviges.

fredag den 20. juli 2012

Down memory lane

Jeg har lige brugt lidt tid på at læse ALLE mine gamle indlæg her på bloggen. Det var sjovt - du skulle prøve det:0)

fredag den 13. juli 2012

Siden sidst

Det er noget med at tiden flyver når man har det sjovt... -Vi har det sjovt, dejligt, nært.. og til tider også en anelse travlt..


hende her at jeg havde vundet en hue til Vilma.
Den er vi glad for:O)


onsdag den 28. marts 2012

Alma kagerne

Lige efter jul havde Bror Astrid Lindgren emne i skolen. Lige siden har han plaget om at vi også herhjemme skulle bage "Alma kager", da han utroligt nok har husket at få den seddel med opskriften med hjem...
I dag havde jeg så både alle ingredienserne hjemme og en sovende baby. - jeg havde dog glemt hvad der menes når Bror siger "skal VI ikke bage". Det han i virkeligheden mener er "Mor, nu hjælper jeg lige med at gratte alle skabslåger, hele bestikbakken og migselv ind i margarine æg og sukker, så går jeg ind og ser en film mens du ryder op og trøster nu vågen baby. Jeg skal selvfølgelig nok lige råbe fra sofaen når det lugter brændt...."

Jeg tror i øvrigt at den eneste grund til disse kokoskugler med rosiner i hedder Alma-kager, må være fordi det sikkert lige passer med en indskolingsklsse kan bruge et dobbeltlektion på at trille dem som afslutning på et Lindgren emne.

søndag den 25. marts 2012

Søndag i sol

Selvom haven skriger på opmærksomhed, måtte vi bare på udflugt ud i det blå...
Det blev både til gratis frisko is fra 7-eleven, skibe, kraner, tog, strand, sol, en tur ned i en bunker og selvfølgelig sandwiches og grøn sodavand:0)

lørdag den 24. marts 2012

Den kreative blogudfordring

For et par uger siden så jeg hos Oline art en rigtig sjov leg. -En blogudfordring på det kreative.

I første omgang var jeg ikke hurtig nok til at være med, men heldigvis satte Dorthe endnu en runde igang, og jeg kom med.
I mellemtiden fik jeg så spekuleret lidt over "ud af boksen"-ideen, som jo er tanken bag. Står jeg og planlægger undervisning eller bliver spurgt om gode råd af kolleger, er der ingen grænser for de kreative ideer, men når det kommer til det jeg selv nørkler med herhjemme er det jo efterehånden mere begrænset. Strik, hækling eller måske et par syede tullebukser er hvad det bliver til. Jeg var derfor neget spændt på hvad min startpakke mon indeholde.


Jeg cirklende lidt rundt om materialerne, men det endte med en doodle med Thomas' nye (bestemt IKKE indkøbte til formålet)fine kuglepen i lækker orange - samme farve som det stykke tyl jeg fik tilsendt, og som blev brugt som ramme. De andre ting, perlerne og blomsterne blev monteret med noget meget ustyrligt lim fra en ubestemmelig tube, et par af dem inden jeg gik igang med at doodle og resten bagefter.
Når limen imorgen er helt tørt, kommer den op og hænge i stuen:0)


-og nu til det sjove! Er der mon nogen der er med på en kreativ udfordring (er der mon overhovedet nogen der læser med her)?
Du kan læse om reglerne for legen her, og skal vi sige de to der skriver en kommentar her under, sender jeg materialer til...

mandag den 19. marts 2012

Ting der gør mig glad

Nogen gange er det de små ting der kan gøre mig glad. Fx når vejr-Bubber om morgenen siger at dagen byder på godt tørre-tøj-vejr, som han gjorde i morges... Og det så viser sig at holde stik....

Vi har været uden tørretumbler siden nytår, og selvom mange lever fint uden (også familier med flere børn end gennemsnittet), så synes jeg indimellem (læs dagligt) at tøjvasken kræver frygtelig meget planlægning når jeg her i vintermånederne kun har tørrekapacitet til at tørre to-tre maskiner tøj, men familien genererer 3-4 maskiner.

I dag var en god dag - jeg nåede at få 4 maskiner igennem:0)

søndag den 18. marts 2012

Mere legetøj

Den anden dag overraskede Thomas mig med en tidlig fødselsdagsgave. Pokker-ta'mig om ikke han havde købt en iPad til mig i tidlig fødselsdagsgave. Jeg satser lidt på, at når vi når min fødselsdag den 21. maj, så har vi glemt at den her var andet end en konegave. Jeg sætter ihvertfald næsen op efter at få et tastatur til vidunderet, så jeg helt slipper for at skulle til computeren...
Farverne snyder - den er hvid, skulle jeg komme til at smadre glasset i den engang, bliver det skiftet til en pink kant:0)

Hæklede rangler

Jeg har hæklet et par rangledimser til baby Vilma.
De er begge hæklet af bomuldsrester, de er begge hæklet uden opskrift, de er begge med en lille klokke i - maracasen har udover bomuldsfyldet også fået en frysepose med bagepapir i, så den både kan klingelinge OG riskerasje...

mandag den 12. marts 2012

Jeg ved godt jeg ikke burde

Jeg ved godt man bestemt ikke burde købe drivhusdyrkede, afskårne blomster - for at dyrke mine 10 tulipaner der er sikkert udledt lige så meget CO2 som jeg prutter på et helt år, men jeg blev nødt til det!
Jeg savner sol, varme og forår, og udsigten til forår på mit køkkenbord var mere end jeg kunne modstå. Nu mangler jeg så bare at vaske vinduerne så solstrålerne kan nå ind over køkkenbordet....

torsdag den 8. marts 2012

Når børn bobler over

Vores børn er alle meget glade for at tegne, male og skrive. Vi opfordre dem dog til at udfolde sig på papir, indimellem kan det dog være svært at ramme, eller man kan boble over af kreativitet så man umuligt kan nå hen til bordet med papir (måske lidt som hvis man skal tisse rigtig meget og måske ikke kan nå på toilet?)
I hvertfald er der på et eller andet tidspunkt gået en op eller ned ad trappen der har haft en blyant i hånden... (mit gæt går på Brage, selvom han hårdnakket påstår det ikke er ham)

lørdag den 3. marts 2012

Mens babyen sov

Mens babyen sov morgenlur og faderen var hjemme til at lytte, smuttede jeg lige til Thorning et kvarters-tid.
Stofsalg i forsamlingshuset er der hvor man kan gøre et kup, hvis man vel og mærket ikke er bleg for at blive puffet, mast, og kaldt alskens uhyggelighedder af de fremmødte pensionistdamer der står klar ved døren når de åbner, klar til at kaste sig frådende over bordene med stof..
Jeg fyldte to bæreposer, altså 100 kr for en bunke der går luna til knæene. Så bliver det spændende at se hvornår jeg får ro til at finde symaskinen frem...

tirsdag den 28. februar 2012

Så længe det varer

Der kan faktisk godt være bart gulvplads i stuen - om end det er sjældent det sker...
I dag har jeg haft Vilmas mødregruppe til opstart, og så måtte vasketøjsbunkerne og nullermændene vige.
Faktisk ser der lidt tomt og kedeligt ud. Heldigvis er vi i vores familie ikke kendt for at kunne holde huset pænt og rydtet særlig længe ad gangen...

torsdag den 16. februar 2012

tirsdag den 14. februar 2012

Lidt kommer der da af pindene

Efter at have haft en mindre krise over ikke længere at være så produktiv med strikkepindene, har jeg alligevel afsluttet en lille ting.
3 aftener tog det, og eneste krav fra Sif var "kuglerne" i øreflapperne...

Mønsteret er fra et mønsterhæfte med luer fra Sandnes. -og ja, jeg har faktisk fulgt hele opskriften!
Garn: knap to nøgler smart fra Sandnes og en rest hvid uld fra gemmerne.
Strikket til Sif, der absolut synes den er i orden...



lørdag den 11. februar 2012

Pasta i pølser

Så et billede på Facebook, og så var aftensmaden på plads.
-skulle hilse fra Sif og sige, at det ikke er helt let at tilberede;0)

fredag den 10. februar 2012

Manden på isen

Det er ikke tit jeg får blomster og chokolade, men i dag gjorde jeg...
Nu vil jeg spise min saltlakrids-chokolade mens manden vandre rundt på Silkeborg søerne efter madkasser.

De bliver så store

I dag er det to måneder siden Vilma kom flyvende til verden, og nu sidder hun og ser Disney Sjov sammen med sin storesøster (chipsene som ellers hører til fredag aften må hun dig vente med!)

Der er lovet tøvejr

... Så må jeg hellere få foreviget vores (Brages) islygte...

torsdag den 9. februar 2012

Mens vi venter på sommer

Vi glæder os til sol og sommer. Faktisk er vi så trætte af vinter at når man foreslår ungerne at de kan gå på kælkebakken får man et "ej, DET gider jeg altså ikke"- svar!

Heldigvis er der andre ting man sagtens kan gøre selvom sneen dækker landet.
I dag skulle vi da ihvertfald på skovtur, så kurven blev pakket, og Brage fandt det perfekte sted... - lige foran brændeovnen...
Se venligst bort fra rodet i baggrunden -det gør jeg;0)

tirsdag den 7. februar 2012

Jeg har sq vundet

Jeg vinder aldrig noget, som i aldrig aldrig nogen sinde...
-Derfor blev jeg da også meget overrasket da jeg på min tur rundt i blogland en aften i januar kikkede her
og så dette:


Allerede et par dage efeter kom posten med den, og den er fantastisk, jeg er allerede afhængig!!!! (og det bedste er næsten, at ungerne ikke har luret hvad det er, så indtil videre har jeg denne lækre læbepomade helt for mig selv..)

tirsdag den 10. januar 2012

Fotografen Brage-langfinger

Mon ikke Brage går en forrygende fremtid i møde, enten som fotograf eller som lommetyv - jeg opdagede ihvertfald ikke at han har haft fingrene i min mobil før jeg så nogle billeder jeg ihvertfald ikke husker at have taget...