torsdag den 28. marts 2013

Jeg skriger snart

Påskeferien har indtil videre budt os en brækket arm, skide-bræk syge der går på omgang samt hoste, snot og feber med dertil hørende manglende søvn.
Hvis ikke den her dårligdom snart fordufter, så skriger jeg til mit hår falder af!!
Jeg giiider ikke mere, jeg vil have sol, varme, og en familie uden sygdom!

tirsdag den 26. marts 2013

Ravnemor? - eller, 'vi ser lige tiden lidt an'

Med 6 livlige unger sker der ind imellem at nogen af dem slår sig.
I fredags faldt Brage fx ned fra legetårnet i haven. Vi valgte så lige at se tiden lidt an, da lægevagten og skadestuen ikke er det fede sted at bruge sin tid, med mindre man er ret sikker på der er noget i vejen.
I dag, kan han så stolt vise en (endnu helt hvid) gipsarm frem....
Jeg bed ikke hvorfor han ser så sur ud, det må være til ære for fotografen, for siden han kom hjem har han ikke snakket om andet end de is han fik på skadestuen, og at ham og far sad fast i elevatoren i det nye P-hus ved Viborg sygehus - og der gik over en halv time før end en teknikker kom og fik dem ud. Alt i alt en meget begivenhedsrig dag.


tirsdag den 19. marts 2013

Billige point på morkontoen

I dag, som de aller fleste andre dage, har der været legekammerater med hjem. Der er mange områder hvor vi, både økonomisk og ideologisk, er langt fra de familier hvis børn ellers kommer her. Jeg er helt sikker på, at vores børn er dybt missundelige på de børn der på deres eget værelse har deres egen bærbar og eget tv, og som går til 3-4 forskellige fritidsaktiviteter og som får sprit nyt tøj flere gange om måneden.

Når så det er aller mest træls, så hiver jeg lige hyggekortet på bordet. Her hos os, er der nemlig (næsten) altid tid til at sidde og hygge ved køkkenbordet. Eftermiddagen te ved tre-tiden alle hverdage, næsten altid med en form for hjemmebag. Se det tar' kegler!
Idag stod den på knækbrød og hindbærsnitter, så hele huset duftede. Og ikke et ord om hvor grimme snitterne ser ud!
(Opskriften er den fra Krudtugler og Kanelsnegle)



søndag den 17. marts 2013

Overspringshandlinger

Dagen er fuld af overspring. Om det er strikketøjet der er en undskyldning for at kikke væk fra fondsansøgningen, eller om det er computeren der trækker mere end vasketøjsbunkerne og oprydningen ved jeg ikke. Ihvertfald er dagen snart gået, og meget fornuftigt har jeg ikke fået fra hånden.

lørdag den 16. marts 2013

Bertil lillebrorcardi

En kær veninde, jeg dog taler alt for lidt med, fik den anden dag en lille dreng. Jeg skyndte mig at sende denne lille chokoladefarvede cardi op til dem. Jeg synes den så så lille ud, at jeg vurderede at den skulle sendes med posten så han kunne få glæde af den med det samme, isteddet for at vente til jeg engang kan få mig snøvlet afsted på barselsbesøg.
Knapperne er fra lageret


torsdag den 14. marts 2013

Klar, parat, sok!

Jeg har arvet en hel masse sokkegarn. Nu har jeg gået rundt om det, som katten om den varme grød siden i går, for hvor skal jeg starte, og ikke mindst hvilke sokker skal jeg strikke... Efter mønster, uden mønster, som jeg plejer, noget helt nyt, lace, snoninger, rib - arhmen jeg kommer da aldrig længere end den tå jeg slog op i aftes;0)

Har i set denne give away?

Jeg er med i en Give Away herovre http://kisserlaptern.blogspot.dk/?m=1

Jeg håber jeg vinder (endnu) en fin kjole til Vilma:0)



tirsdag den 12. marts 2013

Et sibirisk højtryk

Ej, men der er da noget helt galt med det her forårsbillede...

Heldigvis nåede jeg at tørre to maskiner tøj på snoren inden den sibiriske tørre vind vendte og bragte møj-sne og fugt ind over min have....

torsdag den 7. marts 2013

Jeg vandt...... For længe siden

For efterhånden længe siden var jeg så heldig at vinde en give away hos hende her
Faktisk skrev jeg et Juhu-indlæg om det allerede inden jeg modtog den fine præmie. Desværre er netop det indlæg (sammen med et par andre) blevet spist af min Blogger-app på telefonen.

Præmien var en smuk smuk pose, der straks blev taget i brug til et af mine hækleprojekter - oldemorfirkanter i uld på pind 6. Det fylder jo godt -eller det er da planen at jeg snart får lavet så mange firkanter at det fylder (havde lavet 8, men de blev tryllet om til en vest til Vilma)....


Jeg håber ikke det sidste gang jeg vinder sådan en fin ting;0)

Nyt liv til dåsen

Genbrugs gavepapir og limstift fra Grenes


søndag den 3. marts 2013

Blue Dwarf finished

Så blev de endelig færdige, mine sokker med huller. Jeg lider alvorligt af 'second sock syndrom' -selvom jeg godt kan lide mønsteret og glæder mig til at kunne bruge et par lækre sokker, er det bare rigtig svært for mig at få gjort sok nr 2 færdig....

Opskriften er fra ravelry http://www.ravelry.com/patterns/library/red-dwarf-socks
Jeg slog 4 xtra masker op og fulgte ellers opskriften.
Garnforbrug: præcis 50 g, marathon sokkegarn fra lageret.

-dem skal jeg nok blive glad for:0)



fredag den 1. marts 2013

En lille gavepung

I aften skal Luna til fødselsdag hos en af pigerne fra klassen. Tidligere på ugen snakkede på om hvad M mon ønskede sig i gave - og Luna mente bestemt at en af mine hjemmehæklede punge ville gøre glæde.

I går fik hun så lige sneget en legeaftale ind i eftermiddag, så gaven skulle jo så være klar her til morgen (jeg havde hele ugen kalkuleret med at jeg havde fredag formiddag til dette projekt)

Det blev den også, men jeg slap desværre ikke for en træls 'alt for sent - midt om natten' fejl med lynlåsen... Men efter jeg fik den sprættet op og syet på igen blev den meget pæn.
Materialerne er 100% arvegods fra gemmerne:0)
Så håber jeg M bliver glad for gaven.







En af de sjovere jobansøgninger

Da jeg først kom igang, kunne jeg slet ikke stoppe med at lave strikkeprøver.