tirsdag den 30. november 2010

Kong Vinter

Som denne blog bære stor præg af, så kører jeg jo hver dag 70 km på arbejde og 70 km hjem igen. Nogle dage er klart bedre end andre. I går var der fx rigtig langt hjem. Der var snestorm, ungerne blev sendt hjem fra skole ca 20 minutter efter jeg var ankommet, og himmel og jord stod i et pga den meget kraftige vind der på ingen tid flyttede de store snemængder der faldt ned fra himlen i weekenden, rundt.



At jeg så ovenikøbet kører med en vinduesvisker der ikke altid virker, hjælper så heller ikke på udsynet;O)

I dag var vinden så løjet af, og vejret var FLOT! Klar frost, -5 grader, og sol fra en blå himmel. I nattens mulm og mørke har plove og gravemaskiner fået gravet Spentrup og omegn frem, og de imponerende snedriver står klar til igen at blive spredt ud over landskabet senere på ugen hvor der igen er lovet blæsevejr.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar