tirsdag den 30. november 2010

Kong Vinter

Som denne blog bære stor præg af, så kører jeg jo hver dag 70 km på arbejde og 70 km hjem igen. Nogle dage er klart bedre end andre. I går var der fx rigtig langt hjem. Der var snestorm, ungerne blev sendt hjem fra skole ca 20 minutter efter jeg var ankommet, og himmel og jord stod i et pga den meget kraftige vind der på ingen tid flyttede de store snemængder der faldt ned fra himlen i weekenden, rundt.



At jeg så ovenikøbet kører med en vinduesvisker der ikke altid virker, hjælper så heller ikke på udsynet;O)

I dag var vinden så løjet af, og vejret var FLOT! Klar frost, -5 grader, og sol fra en blå himmel. I nattens mulm og mørke har plove og gravemaskiner fået gravet Spentrup og omegn frem, og de imponerende snedriver står klar til igen at blive spredt ud over landskabet senere på ugen hvor der igen er lovet blæsevejr.




Brage 3 år

Så blev lille Brage 3 år. Og ud over en masse sne, fik ahn sørme både teletubbiesgave, lagkage, fødselsdagssang og MacDonnalds mad... Hvor heldig har man lov at være?


søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

Nu er det snart, lige om lidt....
Jeg har haft unger der har plaget og plaget, om ikke snart julekassen skulle op fra kælderen og pynten skulle op... Med til den første julepynt hører naturligvis også adventskransen, -det havde jeg så bare lige glemt!

De sidste dage har jeg set utallige billeder i blogland af forskellige adventsdekorationer, -den ene med en længere undskyldende kommentar end den anden. Jeg må dog nok erkende, at vores adventskrans ano 2010 nok er den usleste. Absolut hvad vi lige hvade for hånden... Men mon ikke det gåar an alligevel?

Brage i sneen


Når der er sne, skal man på kælkebakken, også selvom ens ben faktisk ikke er lange nok til at skræve gennem de enorme driver på vej derover. Men selvom man har korte ben, kan man jo sagtens være utrolig lækker at se på....

Så kom kong Vinter på besøg



Den sidste uge har min vej til og fra arbejde set ca. sådan ud, -og det har været når det har været bedst!

torsdag den 11. november 2010

Signe fejre sin nye butik


Den skønne blomsterdame, Signe, fejre sin nye butik på amio ved at holde en lille Giveaway. Du kan stadig nå at være med.

tirsdag den 9. november 2010